Wagrain

Fakta og info om Wagrain
En skiferie til Wagrain er ski for hele familien

Wagrain er et særdeles populært skiområde i de østrigske alper. Wagrain skiområdet er velegnet til både børn, nybegyndere og mere øvede skiløbere og består af 3 sammenhængende områder Wagrain, St. Johann og Flachau. I Wagrain, som er delt i 2 dele, er der også 2 muligheder for at komme op i skiområdet. I Markt går Grafenberg Bahn (bjerget for begyndere) op i området, hvor I kan løbe mod St. Johann og Alpendorf. I Kirchboden går Flying Mozart liften op i området, hvor I kan løbe til Flachau. Derudover er der med 10 minutters mellemrum kørsel i skibus, også let tilgang til pisterne fra Kleinarl og over bjergtoppene til Zauchensee, hvor der er mulighed for at kaste sig over World Cup-pisten.

En skiferie i Wagrain alene byder på over 350 km kridhvide pister og byder sammen med Flachau og St. Johann på mere end 800 km eventyrligt skiløb med højeste skiløb i 2188 m.o.h. I 2013 åbnede den nye lift G-LINK, hvilket betyder, at man ikke længere skal tage skibussen mellem de to bjergsider ”Griesskareck” og ”Grafenberg”. Liften køre mellem de to bjergsider på et godt 2 km langt kabel. Der køres fra mellemstationen til Flying Mozart liften og bjergstationen til Grafenberg Express 1. Da denne lift og ski-området er udstyret med det mest moderne sneanlæg, betyder det en sammenhængende og snesikker skiferie.

De mange kilometer pister gør, at du hele tiden får mulighed for at udforske nye områder med varierende og udfordrende skiløb. På en Wagrian skiferie vil hele familien med garanti finde lige netop deres yndlingspist. Mulighederne er uendelige og skiglæden i absolut topklasse. På de lange, brede boulevarder er der masser af plads til at øve de helt store carvingsving, og i snowparkerne kan familiens vovehalse mærke adrenalinen pumpe på vej ud over et af de utallige hop.

Rundt regnet tager ca.150.000 danskere på skiferie i Wagrain hvert år og området er specielt velbesøgt af mange danske familier. Da områderne hænger godt sammen giver skiområdet tryghed, idet forældre med sindsro kan aflevere deres mindste i skiskolerne, hvor søde danske skilærere vil tage sig godt af dem. Derudover er der flere brede blå pister beliggende afsides fra de andre pister, hvilket sikrer nye skiløbere de bedste betingelser og oplevelser på ski.

I uge 7 er Wagrain fyldt med mennesker i den bedste ski-stemning der findes. Reservér din Wagrain skiferie til uge 7 i god tid og vær sikker på at få dine krav og ønsker til vinterferien 2017 opfyldt. I Wagrain er der mulighed for at bestille din skirejse med kør selv, bus, eller fly. Booker du din skiferie til 2016/2017 nu, har du mulighed for at sammensætte din billige skirejse til Wagrain, så din familie får den bedste ferie.

Byen Wagrain
Wagrain er en lille gammel by, der ligger 50 km syd for Salzburg. Byen Wagrain har 2 hovedområder – nemlig Markt og Kirchboden. Markt er det egentlige centrum af Wagain beliggende 850m.o.h. Det andet hovedområde er Kirchboden, der er placeret et niveau højere i 900 m.o.h. – på toppen af en bakke. På skirejse til Wagrain slutter oplevelserne bestemt ikke, når I tager skiene af. Wagrain er en typisk østrigsk by som emmer af ægte tyrolerstemning, østrigsk mad og musik. Der er mange aktiviteter at nyde. F.eks. den smukke natur på en kanetur i skoven eller prøv byens skøjtebane. Børnene vil elske Wagrains enorme, tropiske badeland, Wasserwelt, hvor de kan boltre sig på rutsjebanerne og bade i de indendørs og udendørs pools. Der også rig mulighed for den traditionelle, stemningsfulde afterski, hvor fællessang, glühwein og festligt samvær sørger for den perfekte afslutning på en lang skidag. For familiens festaber kan afterskien fortsætte til langt ud på natten på byens diskoteker og karaokebarer.